diagnose af<em> Musculus Gastrocnemius</em> Tæthed - nøglefaktorer for den kliniske undersøgelse
Summary
Isoleret Musculus gastrocnemius tæthed er en almindelig årsag til fod og ankel patologier. I øjeblikket findes der ingen standardiseret undersøgelsesprocedure. Dette håndskrift viser, at 20 grad af knæ fleksion eliminerer begrænsende effekt af M. gastrocnemius på ankelryg og præsenterer en video beskrivelse af en standardiseret undersøgelse protokol.
Abstract
Fælles fod og ankel patologier er blevet knyttet til isolerede Musculus gastrocnemius tæthed (MGT). Forskellige undersøgelsesteknikker er blevet beskrevet til vurdering MGT. Alligevel er en standardiseret undersøgelsesprocedure mangler. Litteratur argumenterer for weightbearing undersøgelse men graden af knæet fleksion nødvendige for at eliminere den fastholdende virkning af M. gastrocnemius på ankel dorsiflexion (ADF) er ukendt. Dette håndskrift undersøger virkningen af knæet fleksion på ankelryg og indeholder en detaljeret beskrivelse af en standardiseret undersøgelse protokol. Undersøgelse på 20 raske individer afslørede, at 20 ° af knæ fleksion er tilstrækkelig til fuldstændigt at eliminere indflydelsen af M. gastrocnemius på ADF. Dette bygger forudsætningen for en standardiseret undersøgelse for MGT. Ikke-weightbearing og weightbearing undersøgelse af ADF skal udføres med knæet helt ud, og mindst 20 ° bøjet. To efterforskere børudføre ikke-weightbearing test med emnet i liggende stilling. For at opnå pålidelige resultater, bør akse fibula mærkes. En censor kan foretage weightbearing undersøgelse med emnet i lunge holdning. Isoleret MGT er til stede, hvis ADF er nedsat med knæet helt ud, og knæ flexion resulterer i en signifikant ADF stigning. Den her præsenterede standardiserede undersøgelse er en forudsætning for fremtidige undersøgelser med henblik på opstilling normværdierne.
Introduction
Begrænset ankel dorsiflexion (ADF) ændrer gangart kinematik og holdes ansvarlig for fælles fod patologier, herunder Achilles tendinopati, stress frakturer, metatarsalgia og plantar hæl smerte 1-5. Den mest almindelige årsag til begrænset ADF er isoleret Musculus gastrocnemius tæthed (MGT) 3,6.
De fælles kinematik anklen påvirkes af knæ fleksion som M. gastrocnemius broer begge leddene. Musklen er spændt, når knæet er fuldt udstrakt, som oprindelsen af musklen er derefter længst proximal. M. gastrocnemius derefter fastholder ADF. Knæ fleksion tilnærmer musklen oprindelse og derved reducere spændingen af M. gastrocnemius, og dermed øger ADF. Ankelryg derpå begrænset af andre anatomiske strukturer i ankelledet. Figur 1 illustrerer dette princip. I tilfælde af MGT, ADF er begrænset med knæet fuldt extended men i det væsentlige stiger med fleksion i knæet 4.
Klinisk undersøgelse for MGT drager fordel af ovenfor skitserede principfast og blev første gang udgivet i 1923 af Silfverskiöld, en svensk ortopædkirurg 7. Siden da har adskillige undersøgelsesteknikker blevet beskrevet, som alle sammenligne ADF med knæet forlænget og bøjet. Udgivet kliniske tests kan kategoriseres i ikke-weightbearing 5,8, weightbearing 9,10, og instrumenteret 11,12. I dag er der ikke weightbearing undersøgelse oftest udført 13. Patienten anbringes i rygleje på en undersøgelse sofa og ADF vurderes med knæet helt ud, og typisk 90 ° bøjet (figur 2A). Tværtimod er weightbearing ADF målinger udført med emnet oprejst i lunge holdning. Den bageste knæ er udvidet eller bøjet, og motivet bliver bedt om at læne sig frem lige før hælen liftoff(Figur 2B). Til begge prøver MGT er diagnosticeret, hvis ADF'en med knæet udvidet forringes og knæ fleksion resulterer i en betydelig stigning i ADF.
Selvom ikke-weightbearing tests ofte udføres, weightbearing test har flere fordele. Først er der behov for kun en efterforsker for weightbearing undersøgelse, mens to eksaminatorer er nødvendige for at opnå pålidelige non-weightbearing målinger. For det andet weightbearing undersøgelse tættere afspejler belastningen under gang. Tredje, den kraft, hvormed anklen er uafhængig af undersøgeren. For det fjerde, weightbearing undersøgelse har en højere intra- og inter- rater pålidelighed 9,10,13-15.
Den største begrænsning for alle tests for MGT er, at den minimale grad af knæ fleksion nødvendige for at eliminere den fastholdende virkning af M. gastrocnemius på ADF er ukendt 8,15. Betragtninger 90 ° af knæ fleksion er typisk appløj i ikke-weightbearing tester 5,8,16, dette ikke er muligt for weightbearing undersøgelse. Den brede befolkning er i stand til at udføre en Lunge med 90 ° i knæ fleksion uden at løfte hælen fra jorden. Følgelig har de fleste undersøgelser ledende weightbearing undersøgelser ikke styre for knæ fleksion 8,15. For at udføre pålidelige weightbearing undersøgelser er det vigtigt at identificere den minimale grad af knæ fleksion nødvendige for at eliminere den fastholdende virkning af M. gastrocnemius på ADF.
Samlet set litteratur argumenterer for weightbearing test til diagnosticering af MGT. For at give et gyldigt procedure weightbearing undersøgelse, den minimale grad af knæ fleksion kræves for at fjerne ADF fastholdende effekt af M. gastrocnemius skal være kendt. Formålet med denne undersøgelse var at undersøge indflydelsen af knæet fleksion på ADF i ikke-weightbearing og weightbearing test og til at give en trin-by-trin guide til at foretage ikke-weightbearing og weightbearing undersøgelse for MGT.
Protocol
Representative Results
Discussion
Undersøgelser af 20 raske individer afslørede, at 20 grader af knæ fleksion allerede forhindrer påvirkning af M. gastrocnemius på ADF. Yderligere knæ fleksion resulterede ikke i nogen væsentlig ADF stigning. Den heri præsenteret video beskrivelse af en standardiseret ikke-weightbearing og weightbearing undersøgelse for MGT bygger forudsætningen for fremtidige undersøgelser oprettelse fysiologiske normværdierne.
Undersøgelsen har begrænsninger. Først blev der ikke skr?…
Divulgazioni
The authors have nothing to disclose.
Acknowledgements
We would like to thank Jakob Binder for his help in subject acquisition and organization of the examinations, Mrs. Hella Thun for designing Figure 1 and 2 and finally Mr. Dipl.-Ing. (FH), M.Sc. M. Saller for his statistical support.
Materials
| Examination couch | |||
| Standard goniometer | MDF Instruments USA, Inc. Malibu, CA, USA | 2° increments | |
Riferimenti
- Wilder, R. P., Sethi, S. Overuse injuries: tendinopathies, stress fractures, compartment syndrome, and shin splints. Clin Sorts Med. 23, 55-81 (2004).
- Irving, D. B., Cook, J. L., Menz, H. B. Factors associated with chronic plantar heel pain: a systematic review. J Sci Med Sport. 9, 11-22 (2006).
- Patel, A., DiGiovanni, B. Association between plantar fasciitis and isolated contracture of the gastrocnemius. Foot Ankle Int. 32, 5-8 (2011).
- DiGiovanni, C. W., et al. Isolated gastrocnemius tightness. JBJS Am. 84-A, 962-970 (2002).
- Bolìvar, Y. A., Munuera, P. V., Padillo, J. P. Relationship between tightness of the posterior muscles of the lower limb and plantar fasciitis. Foot Ankle Int. 34, 42-48 (2013).
- Hill, R. S. Ankle equinus. Prevalence and linkage to common foot pathology. J Am Podiatr Med Assoc. 85, 295-300 (1995).
- Silfverskiold, N. Reduction of the uncrossed two-joints muscles of the leg to one-joint muscles in spastic conditions. Acta Chir Scand. 56, 315-330 (1923).
- Krause, D. A., Cloud, B. A., Forster, L. A., Schrank, J. A., Hollman, J. H. Measurement of ankle dorsiflexion: a comparison of active and passive techniques in multiple positions. J Sport Rehabil. 20, 333-344 (2011).
- Bennell, K. L., et al. Intra-rater and inter-rater reliability of a weight-bearing lunge measure of ankle dorsiflexion. Aust J Physiother. 44, 175-180 (1998).
- Munteanu, S. E., Strawhorn, A. B., Landorf, K. B., Bird, A. R., Murley, G. S. A weightbearing technique for the measurement of ankle joint dorsiflexion with the knee extended is reliable. J Sci Med Sport. 12, 54-59 (2009).
- Wilken, J., Rao, S., Estin, M., Saltzman, C. L., Yack, H. J. A new device for assessing ankle dorsiflexion motion: reliability and validity. J Orthop Sports Phys Ther. 41, 274-280 (2011).
- Gatt, A., Chockalingam, N. Validity and reliability of a new ankle dorsiflexion measurement device. Prosthet Orthot Int. 37, 289-297 (2013).
- Baggett, B. D., Young, G. Ankle joint dorsiflexion. Establishment of a normal range. J Am Podiatr Med Assoc. 83, 251-254 (1993).
- Menz, H. B., et al. Reliability of clinical tests of foot and ankle characteristics in older people. J Am Podiatr Med Assoc. 93, 380-387 (2003).
- Rabin, A., Kozol, Z. Weightbearing and Nonweightbearing Ankle Dorsiflexion Range of Motion: Are We Measuring the Same Thing?. J Am Podiatr Med Assoc. 12, 406-411 (2012).
- You, J. Y., et al. Gastrocnemius tightness on joint angle and work of lower extremity during gait. Clin Biomech (Bristol, Avon). 24, 744-750 (2009).
- Baumbach, S. F., et al. The influence of knee position on ankle dorsiflexion – a biometric study. BMC Musculoskelet Disord. 15, 246 (2014).
- Martin, R. L., McPoil, T. G. Reliability of ankle goniometric measurements: a literature review. J Am Podiatr Med Assoc. 95, 564-572 (2005).
- Tiberio, D. Evaluation of functional ankle dorsiflexion using subtalar neutral position. A clinical report. Phys Ther. 67, 955-957 (1987).
- Tiberio, D., Bohannon, R. W., Zito, M. A. Effect of subtalar joint position on the measurement of maximum ankle dorsiflexic. Clin Biomech (Bristol, Avon). 4, 189-191 (1989).
- Bohannon, R. W., Tiberio, D., Waters, G. Motion measured from forefoot and hindfoot landmarks during passive ankle dorsiflexion range of motion. J Orthop Sports Phys Ther. 13, 20-22 (1991).
- Johanson, M., Baer, J., Hovermale, H., Phouthavong, P. Subtalar joint position during gastrocnemius stretching and ankle dorsiflexion range of motion. J Athl Train. 43, 172-178 (2008).
- Kim, P. J., et al. Interrater and intrarater reliability in the measurement of ankle joint dorsiflexion is independent of examiner experience and technique used. J Am Podiatr Med Assoc. 101, 407-414 (2011).
- Youdas, J. W., Krause, D. A., Egan, K. S., Therneau, T. M., Laskowski, E. R. The effect of static stretching of the calf muscle-tendon unit on active ankle dorsiflexion range of motion. J Orthop Sports Phys Ther. 33, 408-417 (2003).
- Worrell, T. W., McCullough, M., Pfeiffer, A. Effect of foot position on gastrocnemius/soleus stretching in subjects with normal flexibility. TJ Orthop Sports Phys Ther. 19, 352-356 (1994).
- Norkin, C. C., White, D. J. . Measurement of Joint Motion: A Guide to Goniometry. , (2003).
- Williams, C. M., Caserta, A. J., Haines, T. P. The TiltMeter app is a novel and accurate measurement tool for the weight bearing lunge test. J Sci Med Sport. 16, 392-395 (2013).
- Burns, J., Crosbie, J. Weight bearing ankle dorsiflexion range of motion in idiopathic pes cavus compared to normal and pes planus feet. Foot (Edinb). 15, 91-94 (2005).
- Konor, M. M., Morton, S., Eckerson, J. M., Grindstaff, T. L. Reliability of three measures of ankle dorsiflexion range of motion. Int J Sports Phys Ther. 7, 279-287 (2012).
- Basnett, C. R., et al. Ankle dorsiflexion range of motion influences dynamic balance in individuals with chronic ankle instability. Int J Sports Phys Ther. 8, 121-128 (2013).
- Kang, M. H., Lee, D. K., Park, K. H., Oh, J. S. Association of ankle kinematics and performance on the y-balance test with inclinometer measurements on the weight-bearing-lunge test. J Sport Rehabil. 24, 62-67 (2015).
- Purcell, S. B., Schuckman, B. E., Docherty, C. L., Schrader, J., Poppy, W. Differences in ankle range of motion before and after exercise in 2 tape conditions. Am J Sports Med. 37, 383-389 (2009).
- Simondson, D., Brock, K., Cotton, S. Reliability and smallest real difference of the ankle lunge test post ankle fracture. Man Ther. 17, 34-38 (2012).
- Hoch, M. C., Staton, G. S., Medina McKeon, J. M., Mattacola, C. G., Mckeon, P. O. Dorsiflexion and dynamic postural control deficits are present in those with chronic ankle instability. J Sci Med Sport. 15, 574-579 (2012).
- Hoch, M. C., Staton, G. S., Mckeon, P. O. Dorsiflexion range of motion significantly influences dynamic balance. J Sci Med Sport. 14, 90-92 (2011).
- Charles, J., Scutter, S. D., Buckley, J. Static ankle joint equinus: toward a standard definition and diagnosis. J Am Podiatr Med Assoc. 100, 195-203 (2010).
