Summary

Udforskning af anvendelsen af ​​isolerede Udtryk og filmklip til Evaluer Emotion anerkendelse af personer med traumatisk hjerneskade

Published: May 15, 2016
doi:

Summary

Dette papir beskriver, hvordan man gennemfører et batteri af adfærdsmæssige opgaver at undersøge følelser anerkendelse af isolerede ansigts- og vokal følelser udtryk, og en ny opgave ved hjælp kommercielle tv og filmklip til at vurdere multimodal følelser anerkendelse, der omfatter kontekstuelle stikord.

Abstract

Den aktuelle undersøgelse præsenteret 60 personer med traumatisk hjerneskade (TBI) og 60 kontroller med isolerede ansigtsudtryk følelser udtryk, isolerede vokal følelser udtryk, og multimodal (dvs.., Filmklip) stimuli, der omfattede kontekstuelle stikord. Alle stimuli blev præsenteret via computer. Deltagerne skulle angive, hvordan den person i hver stimulus følelse ved hjælp af en tvungen valg format. Derudover, for de filmklip, deltagerne måtte angive, hvordan de følte som reaktion på stimulus, og niveauet af intensitet, hvormed de oplevede at følelser.

Introduction

Traumatisk hjerneskade (TBI) påvirker cirka 10 millioner mennesker hvert år i hele verden en. Efter TBI, evnen til at genkende følelser i andre ved hjælp af nonverbale tegn såsom ansigts- og vokale udtryk (dvs.., Tonefald), og kontekstuelle stikord, er ofte væsentligt kompromitteret 2-7. Da vellykkede interpersonelle interaktioner og kvalitet relationer er i det mindste delvist afhængig af nøjagtig fortolkning af andres følelser 7-10, er det ikke overraskende, at vanskeligheder med følelser anerkendelse er blevet rapporteret til at bidrage til de dårlige sociale resultater almindeligt rapporterede efter TBI 3,8, 11,12.

Undersøgelser undersøger følelser anerkendelse af folk med TBI har haft en tendens til at fokusere på isolerede signaler, især anerkendelse af ansigtsudtryk følelser udtryk ved hjælp af statiske billeder 2. Mens dette arbejde har været vigtigt at informere udviklingen af ​​behandlingen program, betyder det ikke i tilstrækkelig grad repræsenterer ens evne til at genkende og fortolke nonverbale tegn af følelser i hverdagens interaktioner. Ikke alene har statiske billeder giver øget tid til at fortolke de følelser portrætterede, de også typisk kun skildre toppen (dvs.., Maksimal repræsentation) af udtrykkene 13-16. Derudover statiske billeder mangler de tidsmæssige tidskoder, der opstår med bevægelse 12,13,15, og er ikke repræsentative for de hurtigt skiftende ansigtsudtryk af følelser støder på i dagligdagen. Endvidere er der tegn på, at statiske og dynamiske visuelle udtryk behandles i forskellige områder af hjernen, med mere præcise svar på dynamisk stimuli 17-24.

Vocal emotion anerkendelse af mennesker med TBI er også blevet undersøgt, både med og uden meningsfyldt verbale indhold. Det er blevet foreslået, at tilstedeværelsen af ​​verbale indhold øger perceptuelle krav, fordi præcis interpretation kræver samtidig behandling af den nonverbale tonefald med det semantiske indhold inkluderet i den verbale budskab 25. Mens mange undersøgelser har vist forbedret anerkendelse af vokal påvirker i mangel af meningsfulde verbale indhold, Dimoska et al. 25 fandt ingen forskel i ydelse. De hævder, at mennesker med TBI har en bias i retning af semantisk indhold i affektive sætninger; så selv når indholdet er semantisk neutral eller elimineres, fortsætter de med at fokusere på den verbale oplysninger i sætningen. Således har deres resultater ikke klart vise, om meningsfuld verbale indhold hjælper eller hindrer vokal følelser udtryk.

Ud over det meningsfuldt verbale indhold, der kan ledsage nonverbale vokal tidskoder, er kontekst også tilvejebragt gennem selve den sociale situation. Situationsbestemt kontekst giver baggrundsinformation om de omstændigheder, hvorunder de følelser udtryk blev produceret og kan således i høj grad iFluence fortolkningen af ​​udtrykket. Ved vurdering hvordan nogen føler, vi bruger kontekst at afgøre, om situationen er i overensstemmelse med denne persons ønsker og forventninger. Dette i sidste ende påvirker, hvordan nogen føler, så viden om situationsbestemt kontekst bør resultere i mere nøjagtige inferencing af andres følelser 26. Evnen til at gøre dette omtales som teori i sindet, en konstruktion sig at være væsentligt forringet efter TBI 6,27-31. Milders et al. 8,31 rapport, at mennesker med TBI har betydelig svært ved at gøre nøjagtige domme om og forstå de intentioner og følelser af tegn i korte historier.

Mens disse undersøgelser har fremhævet underskud i nonverbale og situationsbestemt følelser behandling, er det vanskeligt at generalisere resultaterne til hverdagens sociale interaktioner, hvor disse signaler opstår ved siden af ​​hinanden og inden for en social kontekst. For bedre at forstå, hvordan menneskermed TBI fortolker følelser i hverdagens sociale interaktioner, er vi nødt til at bruge stimuli, der er multimodale karakter. Kun to tidligere undersøgelser har inkluderet multimodale stimuli som en del af deres undersøgelse i, hvordan mennesker med TBI proces følelser stikord. McDonald og Saunders 15 og Williams og Wood 16 udvundet stimuli fra Emotion Evaluering Test (EET), som er en del af bevidstheden om Social Inferens Test 26. EET består af videofilmet vignetter, der viser mandlige og kvindelige skuespillere portrættere nonverbale følelser signaler samtidig påbegynde samtalen. Den verbale indhold i samtalerne er semantisk neutral; tidskoder om, hvordan aktørerne føler og kontekstuelle oplysninger leveres ikke. Således at det er nødvendigt at behandle og integrere meningsfuldt verbale indhold samtidig gør dette med de nonverbale ansigts og vokale signaler blev elimineret. Resultaterne af disse undersøgelser viste, at mennesker med TBI var significantly mindre nøjagtige end kontrol i deres evne til at identificere følelser fra multimodale stimuli. Da ingen undersøgelse anset indflydelse af semantiske eller kontekstuelle oplysninger om fortolkningen af ​​følelser udtryk, er det fortsat uklart, om tilføjelsen af ​​denne type oplysninger vil lette behandlingen på grund af øget intersensory redundans eller negativ indflydelse opfattelsen grund af øgede kognitive krav.

Denne artikel beskriver en række opgaver, der anvendes til at sammenligne opfattelsen af ​​ansigts- og vokal følelsesmæssige signaler i isolation, og opfattelse af disse signaler forekommer samtidigt i meningsfuld situationsfornemmelse sammenhæng. De isolationer opgaver er del af en større test af nonverbal følelser anerkendelse – The Diagnostic Analyse af Nonverbal Nøjagtighed 2 (DANVA2) 32. I denne protokol, vi brugte de voksne Faces (DANVAs-ansigter) og Voksen paralanguage (DANVAs-Voices) delprøvninger. Hver af disse delprøvninger omfatter 24 stimuli,skildrer seks repræsentationer hver af glade, triste, vrede og frygtsomme følelser. Den DANVA2 kræver deltagerne til at identificere de følelser portrætteret ved hjælp af en tvungen valg format (4 valg). Her er en femte mulighed (jeg ikke kender) for både delprøvninger. Mængden af ​​tid hver ansigtsudtryk blev vist blev øget fra to sekunder til fem sekunder for at sikre, at vi vurderer påvirket indregning og ikke hastigheden på behandling. Vi ændrede ikke den voksne paralanguage delprøvning ud tilføje yderligere valg i tvungen choice svar-format. Deltagerne hørte hver sætning kun én gang. Feedback fandtes ikke i begge opgave.

Film klip blev anvendt til at vurdere opfattelsen af ​​ansigts- og vokale følelser signaler forekommer samtidigt i situationsbestemt kontekst. Mens den verbale indhold i disse klip ikke udtrykkeligt, hvad personerne i klippene følte, det var meningsfuld for situationsbestemt kontekst. Femten klip udvundet af commercial film og tv-serier blev inkluderet i undersøgelsen, hver spænder fra 45 til 103 (middel = 71,87) sekunder. Feedback blev ikke givet til deltagerne i løbet af denne opgave. Der var tre klip, der repræsenterer hver af følgende følelser kategorier: glad, trist, vred, bange, neutral. Disse klip blev valgt på grundlag af resultaterne af en undersøgelse udført med unge voksne (n = 70) Zupan, B. & Babbage, DR Emotion udløsningsfase stimuli fra filmklip og fortællende tekst. Manuskript indsendt til J Soc Psyc. I denne undersøgelse blev deltagerne præsenteret med seks filmklip for hver af target følelser kategorier, og seks neutrale filmklip, der spænder fra 24 til 127 sekunder (gennemsnit = 77,3 sekunder). Mens målet var at omfatte relativt korte filmklip, hvert klip valgt til inklusion havde brug for at have tilstrækkelig kontekstuelle oplysninger, at det kunne forstås af seere uden at have yderligere viden af filmen, hvorfra det blev taget 33.

<p class = "jove_content"> De valgte for den aktuelle undersøgelse klip var blevet korrekt identificeret i Zupan og Babbage undersøgelse Emotion udløsningsfase stimuli fra filmklip og fortællende tekst, nævnt som målet følelser mellem 83 og 89% for happy, 86-93 % for trist, 63-93% for vred, 77-96% for bange, og 81-87% for neutral. Mens have det samme antal forbilleder for hver følelse kategori som var i DANVA2 opgaver (n = 6) ville have været ideelt, vi valgt kun tre grund af den øgede længde af filmklip stimuli i forhold til stimuli i DANVA-ansigter og DANVAs-Voices opgaver.

Data fra disse opgaver blev indsamlet fra 60 deltagere med TBI og 60 alder og køn matchede kontroller. Deltagerne blev set enten individuelt eller i små grupper (max = 3) og rækkefølgen af ​​de tre opgaver blev randomiseret tværs test sessioner.

Protocol

Denne protokol blev godkendt af de institutionelle anmeldelse bestyrelser på Brock University og på Carolinas Rehabilitering. 1. Forud for Testing Opret 3 separate lister for de 15 filmklip, hver notering klip i en anden begrænset rækkefølge. Sørg for, at hver liste begynder og slutter med en neutral stimulus og at ikke to klip, der er målrettet den samme følelser opstår efter hinanden. Opret en separat mappe på skrivebordet for hver liste over film o…

Representative Results

Denne opgave batteri blev brugt til at sammenligne følelser anerkendelse for isolerede følelser udtryk (dvs. ansigt-only;. Voice-only) og kombinerede følelser udtryk (. Dvs, ansigt og stemme), der forekommer inden for en situationsbestemt kontekst. I alt 60 (37 mænd og 23 kvinder) deltagere med moderat til svær TBI i alderen 21 og 63 år (gennemsnit = 40.98) og 60 (38 mænd og 22 kvinder) alder -matched Controls (interval = 18 til 63, betyde = 40,64) gennemført de…

Discussion

Manuskriptet beskriver tre opgaver anvendes til at vurdere følelser anerkendelse evner af mennesker med TBI. Målet med den beskrevne metode var at sammenligne respons nøjagtighed for ansigts- og vokal følelsesmæssige signaler i isolation, til opfattelsen af ​​disse signaler forekommer samtidigt i meningsfuld situationsfornemmelse sammenhæng. Film klip blev inkluderet i den aktuelle undersøgelse, fordi deres tilnærmelse af dagligdags situationer gjort dem mere økologisk gyldige end isolerede repræsentatione…

Divulgazioni

The authors have nothing to disclose.

Acknowledgements

This work was supported by the Humanities Research Institute at Brock University in St. Catharines, Ontario, Canada and by the Cannon Research Center at Carolinas Rehabilitation in Charlotte, North Carolina, USA.

Materials

Diagnostic Analysis of Nonverbal Accuracy-2 Department of Pychology, Emory University. Atlanta, GA DANVA-Faces subtest, DANVA-Voices subtest
Computer Apple iMac Desktop, 27" display
Statistical Analysis Software SPSS University Licensed software for data analysis
Happy Film Clip 1 Sweet Home Alabama, D&D Films, 2002, Director: A Tennant A man surprises his girlfriend by proposing in a jewelry store
Happy Film Clip 2 Wedding Crashers, New Line Cinema, 2005, Director: D. Dobkin A couple is sitting on the beach and flirting while playing a hand game
Happy Film Clip 3 Reme-mber the Titans, Jerry Bruckheimer Films, 2000, Director: B. Yakin An African American football coach and his family are accepted by their community when the school team wins the football championship
Sad Film Clip 1 Grey's Anatomy, ABC, 2006, Director: P. Horton A father is only able to communicate with his family using his eyes. 
Sad Film Clip 2 Armageddon, Touchstone Pictures, 1998, Director: M. Bay A daughter is saying goodbye to her father who is in space on a dangerous mission
Sad Film Clip 3 Grey's Anatomy, ABC, 2006, Director: M. Tinker A woman is heartbroken her fiance has died
Angry Film Clip 1 Anne of Green Gables, Canadian Broadcast Corporation, 1985, Director: K. Sullivan An older woman speaks openly about a child's physical appearance in front of her
Angry Film Clip 2 Enough, Columbia Pictures, 2002, Director: M. Apted A wife confronts her husband about an affair when she smells another woman's perfume on his clothing
Angry Film Clip 3 Pretty Woman, Touchstone Pictures, 1990, Director: G. Marshall A call girl attempts to purchase clothing in an expensive boutique and is turned away
Fearful Film Clip 1 Blood Diamond, Warner Bros Pictures, 2006, Director: E. Zwick Numerous vehicles carrying militia approach a man and his son while they are out walking
Fearful Film Clip 2 The Life Before Her Eyes, 2929 Productions, 2007, Directors: V. Perelman Two teenaged gilrs are talking in the school bathroom when they hear gunshots that continue to get closer
Fearful Film Clip 3 The Sixth Sense, Barry Mendel Productions, 1999, Director: M. N. Shyamalan A young boy enters the kitchen in the middle of the night and finds his mother behaving very atypically
Neutral Film Clip 1 The Other Sister, Mandeville Films, 1999, Director: G. Marshall A mother and daughter are discussing an art book while sitting in their living room
Neutral Film Clip 2 The Game, Polygram Filmed Entertainment, 1999, Director: D. Fincher One gentleman is explaining the rules of a game to another
Neutral Film Clip 3 The Notebook, New Line Cinema, 2004, Director: N. Cassavetes An older gentleman and his doctor are conversing during a routine check-up

Riferimenti

  1. Langlois, J., Rutland-Brown, W., Wald, M. The epidemiology and impact of traumatic brain injury: A brief overview. J. Head Trauma Rehabil. 21 (5), 375-378 (2006).
  2. Babbage, D. R., Yim, J., Zupan, B., Neumann, D., Tomita, M. R., Willer, B. Meta-analysis of facial affect recognition difficulties after traumatic brain injury. Neuropsychology. 25 (3), 277-285 (2011).
  3. Neumann, D., Zupan, B., Tomita, M., Willer, B. Training emotional processing in persons with brain injury. J. Head Trauma Rehabil. 24, 313-323 (2009).
  4. Bornhofen, C., McDonald, S. Treating deficits in emotion perception following traumatic brain injury. Neuropsychol Rehabil. 18 (1), 22-44 (2008).
  5. Zupan, B., Neumann, D., Babbage, D. R., Willer, B. The importance of vocal affect to bimodal processing of emotion: implications for individuals with traumatic brain injury. J Commun Disord. 42 (1), 1-17 (2009).
  6. Bibby, H., McDonald, S. Theory of mind after traumatic brain injury. Neuropsychologia. 43 (1), 99-114 (2005).
  7. Ferstl, E. C., Rinck, M., von Cramon, D. Y. Emotional and temporal aspects of situation model processing during text comprehension: an event-related fMRI study. J. Cogn. Neurosci. 17 (5), 724-739 (2005).
  8. Milders, M., Fuchs, S., Crawford, J. R. Neuropsychological impairments and changes in emotional and social behaviour following severe traumatic brain injury. J. Clin. Exp. Neuropsychol. 25 (2), 157-172 (2003).
  9. Spikman, J., Milders, M., Visser-Keizer, A., Westerhof-Evers, H., Herben-Dekker, M., van der Naalt, J. Deficits in facial emotion recognition indicate behavioral changes and impaired self-awareness after moderate to severe tramatic brain injury. PloS One. 8 (6), e65581 (2013).
  10. Zupan, B., Neumann, D. Affect Recognition in Traumatic Brain Injury: Responses to Unimodal and Multimodal Media. J. Head Trauma Rehabil. 29 (4), E1-E12 (2013).
  11. Radice-Neumann, D., Zupan, B., Babbage, D. R., Willer, B. Overview of impaired facial affect recognition in persons with traumatic brain injury. Brain Inj. 21 (8), 807-816 (2007).
  12. McDonald, S. Are You Crying or Laughing? Emotion Recognition Deficits After Severe Traumatic Brain Injury. Brain Impair. 6 (01), 56-67 (2005).
  13. Cunningham, D. W., Wallraven, C. Dynamic information for the recognition of conversational expressions. J. Vis. 9 (13), 1-17 (2009).
  14. Elfenbein, H. A., Marsh, A. A., Ambady, W. I. N. Emotional Intelligence and the Recognition of Emotion from Facid Expressions. The Wisdom in Feeling: Psychological Processes in Emotional Intelligence. , 37-59 (2002).
  15. McDonald, S., Saunders, J. C. Differential impairment in recognition of emotion across different media in people with severe traumatic brain injury. J. Int Neuropsycho. Soc. : JINS. 11 (4), 392-399 (2005).
  16. Williams, C., Wood, R. L. Impairment in the recognition of emotion across different media following traumatic brain injury. J. Clin. Exp. Neuropsychol. 32 (2), 113-122 (2010).
  17. Adolphs, R., Tranel, D., Damasio, A. R. Dissociable neural systems for recognizing emotions. Brain Cogn. 52 (1), 61-69 (2003).
  18. Biele, C., Grabowska, A. Sex differences in perception of emotion intensity in dynamic and static facial expressions. Exp. Brain Res. 171, 1-6 (2006).
  19. Collignon, O., Girard, S., et al. Audio-visual integration of emotion expression. Brain Res. 1242, 126-135 (2008).
  20. LaBar, K. S., Crupain, M. J., Voyvodic, J. T., McCarthy, G. Dynamic perception of facial affect and identity in the human brain. Cereb. Cortex. 13 (10), 1023-1033 (2003).
  21. Mayes, A. K., Pipingas, A., Silberstein, R. B., Johnston, P. Steady state visually evoked potential correlates of static and dynamic emotional face processing. Brain Topogr. 22 (3), 145-157 (2009).
  22. Sato, W., Yoshikawa, S. Enhanced Experience of Emotional Arousal in Response to Dynamic Facial Expressions. J. Nonverbal Behav. 31 (2), 119-135 (2007).
  23. Schulz, J., Pilz, K. S. Natural facial motion enhances cortical responses to faces. Exp. Brain Res. 194 (3), 465-475 (2009).
  24. O’Toole, A., Roark, D., Abdi, H. Recognizing moving faces: A psychological and neural synthesis. Trends Cogn. Sci. 6 (6), 261-266 (2002).
  25. Dimoska, A., McDonald, S., Pell, M. C., Tate, R. L., James, C. M. Recognizing vocal expressions of emotion in patients with social skills deficits following traumatic brain injury. J. Int. Neuropsyco. Soc.: JINS. 16 (2), 369-382 (2010).
  26. McDonald, S., Flanagan, S., Rollins, J., Kinch, J. TASIT: A new clinical tool for assessing social perception after traumatic brain injury. J. Head Trauma Rehab. 18 (3), 219-238 (2003).
  27. Channon, S., Pellijeff, A., Rule, A. Social cognition after head injury: sarcasm and theory of mind. Brain Lang. 93 (2), 123-134 (2005).
  28. Henry, J. D., Phillips, L. H., Crawford, J. R., Theodorou, G., Summers, F. Cognitive and psychosocial correlates of alexithymia following traumatic brain injury. Neuropsychologia. 44 (1), 62-72 (2006).
  29. Martìn-Rodrìguez, J. F., Leòn-Carriòn, J. Theory of mind deficits in patients with acquired brain injury: a quantitative review. Neuropsychologia. 48 (5), 1181-1191 (2010).
  30. McDonald, S., Flanagan, S. Social perception deficits after traumatic brain injury: interaction between emotion recognition, mentalizing ability, and social communication. Neuropsychology. 18 (3), 572-579 (2004).
  31. Milders, M., Ietswaart, M., Crawford, J. R., Currie, D. Impairments in theory of mind shortly after traumatic brain injury and at 1-year follow-up. Neuropsychology. 20 (4), 400-408 (2006).
  32. Nowicki, S. . The Manual for the Receptive Tests of the Diagnostic Analysis of Nonverbal Accuracy 2 (DANVA2). , (2008).
  33. Gross, J. J., Levenson, R. W. Emotion Elicitation Using Films. Cogn. Emot. 9 (1), 87-108 (1995).
  34. Spell, L. A., Frank, E. Recognition of Nonverbal Communication of Affect Following Traumatic Brain Injury. J. Nonverbal Behav. 24 (4), 285-300 (2000).
  35. Edgar, C., McRorie, M., Sneddon, I. Emotional intelligence, personality and the decoding of non-verbal expressions of emotion. Pers. Ind. Dif. 52, 295-300 (2012).
  36. Nowicki, S., Mitchell, J. Accuracy in Identifying Affect in Child and Adult Faces and Voices and Social Competence in Preschool Children. Genet. Soc. Gen. Psychol. 124 (1), (1998).
  37. Astesano, C., Besson, M., Alter, K. Brain potentials during semantic and prosodic processing in French. Cogn. Brain Res. 18, 172-184 (2004).
  38. Kotz, S. A., Paulmann, S. When emotional prosody and semantics dance cheek to cheek: ERP evidence. Brain Res. 115, 107-118 (2007).
  39. Paulmann, S., Pell, M. D., Kotz, S. How aging affects the recognition of emotional speech. Brain Lang. 104 (3), 262-269 (2008).
  40. Pell, M. D., Jaywant, A., Monetta, L., Kotz, S. A. Emotional speech processing: disentangling the effects of prosody and semantic cues. Cogn. Emot. 25 (5), 834-853 (2011).
  41. Bänziger, T., Scherer, K. R. Using Actor Portrayals to Systematically Study Multimodal Emotion Expression: The GEMEP Corpus. Affective Computing and Intelligent Interaction, LNCS 4738. , 476-487 (2007).
  42. Busselle, R., Bilandzic, H. Fictionality and Perceived Realism in Experiencing Stories: A Model of Narrative Comprehension and Engagement. Commun. Theory. 18 (2), 255-280 (2008).
  43. Zagalo, N., Barker, A., Branco, V. Story reaction structures to emotion detection. Proceedings of the 1st ACM Work. Story Represent. Mech. Context – SRMC. 04, 33-38 (2004).
  44. Hagemann, D., Naumann, E., Maier, S., Becker, G., Lurken, A., Bartussek, D. The Assessment of Affective Reactivity Using Films: Validity, Reliability and Sex Differences. Pers. Ind. Dif. 26, 627-639 (1999).
  45. Hewig, J., Hagemann, D., Seifert, J., Gollwitzer, M., Naumann, E., Bartussek, D. Brief Report. A revised film set for the induction of basic emotions. Cogn. Emot. 19 (7), 1095-1109 (2005).
  46. Wranik, T., Scherer, K. R. Why Do I Get Angry? A Componential Appraisal Approach. International Handbook of Anger. , 243-266 (2010).
  47. Neumann, D., Zupan, B., Malec, J. F., Hammond, F. M. Relationships between alexithymia, affect recognition, and empathy after traumatic brain injury. J. Head Trauma Rehabil. 29 (1), E18-E27 (2013).
  48. Russell, J. A. Is there universal recognition of emotion from facial expression? A review of the cross-cultural studies. Psychol. Bull. 115 (1), 102-141 (1994).
check_url/it/53774?article_type=t

Play Video

Citazione di questo articolo
Zupan, B., Neumann, D. Exploring the Use of Isolated Expressions and Film Clips to Evaluate Emotion Recognition by People with Traumatic Brain Injury. J. Vis. Exp. (111), e53774, doi:10.3791/53774 (2016).

View Video