Summary

Murine bagben explant model til undersøgelse af mekanobiologi af akillesseneimpingement

Published: December 08, 2023
doi:

Summary

Vi præsenterer en brugerdefineret eksperimentel platform og vævskulturprotokol, der genskaber fibrocartilaginøs forandring drevet af impingement af akillesseneindsættelsen i murine bagekstremiteter med vedvarende cellelevedygtighed, hvilket giver en model, der er egnet til at udforske mekanobiologien af senepåvirkning.

Abstract

Senens påvirkning af knoglen genererer et multiaksialt mekanisk belastningsmiljø med markant forhøjet tværgående trykstamme, som fremkalder en lokaliseret fibrocartilagefænotype karakteriseret ved akkumulering af glycosaminoglycan (GAG) -rig matrix og ombygning af kollagennetværket. Mens fibrocartilage er et normalt træk i impinged regioner af sunde sener, overskydende GAG aflejring og disorganisering af kollagen netværk er kendetegnende træk ved tendinopati. Følgelig er impingement klinisk anerkendt som en vigtig ydre faktor i initiering og progression af tendinopati. Ikke desto mindre er mekanobiologien, der ligger til grund for senepåvirkning, stadig underundersøgt. Tidligere bestræbelser på at belyse det cellulære respons på senepåvirkning har anvendt uniaxial kompression på celler og udskåret seneeksplanter in vitro. Imidlertid mangler isolerede celler et tredimensionelt ekstracellulært miljø, der er afgørende for mekanorespons, og både in vitro og udskårne eksplantatundersøgelser undlader at rekapitulere det multiaksiale belastningsmiljø, der genereres af senepåvirkning in vivo, hvilket afhænger af anatomiske træk i det impingerede område. Desuden mangler in vivo-modeller af senepåvirkning kontrol over det mekaniske belastningsmiljø. For at overvinde disse begrænsninger præsenterer vi en ny murine bagbenseksplanteringsmodel, der er egnet til at studere mekanobiologien af akillessenepåvirkning. Denne model opretholder akillessenen in situ for at bevare lokal anatomi og reproducerer det multiaksiale belastningsmiljø, der genereres ved påvirkning af akillesseneindsættelsen på calcaneus under passivt påført ankeldorsiflexion, mens cellerne bevares i deres oprindelige miljø. Vi beskriver en vævskulturprotokol, der er integreret i denne model, og præsenterer data, der etablerer vedvarende eksplanteringslevedygtighed over 7 dage. De repræsentative resultater viser forbedret histologisk GAG-farvning og nedsat kollagenfiberjustering sekundært til impingement, hvilket tyder på forhøjet fibrocartilagedannelse. Denne model kan let tilpasses til at undersøge forskellige mekaniske belastningsregimer og giver mulighed for manipulation af molekylære veje af interesse for at identificere mekanismer, der medierer fænotypisk ændring i akillessenen som reaktion på impingement.

Introduction

Et væld af sener, herunder akillessenen og rotatormanchetsenerne, oplever knoglepåvirkning på grund af normal anatomisk positionering1,2,3,4. Senimpingement genererer trykbelastning rettet på tværs til den langsgående fiberakse5,6,7. Regioner af senepåvirkning demonstrerer en unik fibrocartilagefænotype, hvor krympede, runde celler (fibrochondrocytter) er indlejret i et uorganiseret kollagennetværk med markant øget glycosaminoglycan (GAG) indhold2,3,4,8,9,10,11,12,13,14,15,16,17,18,19,20,21,22,23,24. Tidligere undersøgelser tyder på, at det forskellige mekaniske miljø produceret af senepåvirkning opretholder denne GAG-rige matrix ved at drive aflejringen af store aggregerede proteoglycaner, især aggrecan, selvom de underliggende mekanismer er uklare1,3,12,13,25,26,27,28,29,30,31,32,33,34,35,36,37,38,39. Mens fibrocartilage er et normalt træk i impinged regioner af sunde sener, afvigende proteoglycan metabolisme forbundet med overdreven fibrocartilage dannelse er et kendetegnende træk ved tendinopati, en almindelig og invaliderende sygdom, der uforholdsmæssigt opstår i kronisk impinged sener1,40,41,42,43,44,45,46,47,48,49. Derfor er senepåvirkning klinisk anerkendt som en vigtig ydre faktor, der driver flere af de mest almindelige sendinopatier, herunder rotatormanchetsygdom og insertionel akillessendinopati (IAT)50,51,52. I øjeblikket er behandling af tendinopati ineffektiv. For eksempel kræver ca. 47% af patienterne med IAT kirurgisk indgreb efter mislykket konservativ behandling med variable postoperative resultater53,54,55,56. På trods af det tilsyneladende forhold mellem impingement og tendinopati er de mekanobiologiske mekanismer, hvormed celler i impinged senesans og reagerer på deres mekaniske miljø, dårligt beskrevet, hvilket slører forståelsen af tendinopatipatogenese og resulterer i utilstrækkelig behandling.

Explant modeller er nyttige værktøjer i undersøgelsen af senemekanobiologi57,58. Som et første skridt i retning af at forstå mekanobiologien af senepåvirkning har flere tidligere undersøgelser undersøgt cellulær respons efter anvendelse af simpel uniaxial kompression på celler eller udskåret seneeksplanter 27,29,30,31,32,33,34,39. Imidlertid mangler celler in vitro ekstracellulære og pericellulære matricer, der letter belastningsoverførsel, sekvestrerer vigtige vækstfaktorer og cytokiner frigivet ved mekanisk deformation og tilvejebringer substrat for fokale adhæsionskomplekser, der spiller en rolle i mekanotransduktion57,59. Derudover kan hverken in vitro– og exciserede eksplantationsundersøgelser rekapitulere det multiaksiale mekaniske belastningsmiljø, der genereres af senepåvirkning in vivo, hvilket afhænger af anatomiske træk i det impingerede område 5,6. I forbindelse med indsættelsen af den impingerede akillessene omfatter dette omgivende væv såsom retrocalcaneal bursa og Kagers fedtpude 60,61,62,63. Omvendt tillader in vivo-modeller af senepåvirkning 25,28,36,37,38,64,65,66 minimal kontrol over størrelsen og hyppigheden af belastning, der påføres direkte på senen, hvilket er en velkendt begrænsning af in vivo-modeller til undersøgelse af senemekanobiologi57,58,67,68,69,70. På grund af udfordringer med at måle senebelastning in vivo er det interne belastningsmiljø, der genereres i disse modeller, ofte dårligt karakteriseret.

I dette manuskript præsenterer vi en brugerdefineret eksperimentel platform, der genskaber impingement af akillesseneindsættelsen på calcaneus inden for hele murin bagbenseksplanter, der, når de parres med denne vævskulturprotokol, opretholder levedygtighed over 7 dage i explantagekultur og giver mulighed for undersøgelse af de biologiske følgevirkninger af senepåvirkning. Platformen er bygget på en 3D-printet polymælkesyrebase (PLA), der danner grundlaget for fastgørelsen af grebene og 3D-printet PLA-volumenreduktionsindsats. Grebene bruges til at klemme overbenet og knæet proksimalt til Achilles myotendinøse kryds med det kaudale aspekt af bagbenet opad, så akillessenen kan afbildes ovenfra ved hjælp af en ultralydssonde eller omvendt mikroskop (figur 1A). Volumenreduktionsindsatsen glider langs et spor på basen og reducerer det krævede volumen vævskulturmedier. En flettet linje viklet rundt om bagpoten føres ud af platformen ved hjælp af basisdesignet og et 3D-trykt PLA-klip. Ved at trække i snoren er bagpoten dorsiflexed, og akillesseneindsættelsen er stødt mod calcaneus, hvilket resulterer i forhøjet tværgående trykbelastning 5,6 (figur 1A). Platformen er indeholdt i et akrylbad, der opretholder bagbenet eksplanter nedsænket i vævskulturmedier. Fastgørelse af den stramme streng til ydersiden af badet med tape opretholder ankeldorsiflexion for at producere statisk impingement af akillesseneindsættelsen. CAD-filer til 3D-printede komponenter leveres i flere formater (supplerende fil 1), hvilket giver mulighed for import til en række kommercielle og gratis open source CAD-software til modifikation, der passer til eksperimentelle behov. Hvis adgang til 3D-printere ikke er tilgængelig til fremstilling, kan CAD-filer leveres til online 3D-udskrivningstjenester, der udskriver og sender delene til lave omkostninger.

Det er vigtigt, at triceps surae-Achilles musculotendinous kompleks spænder over både knæ- og ankelled 71,72,73. Derfor påvirkes trækbelastning i akillessenen af knæbøjning. Knæforlængelse placerer akillessenen under spænding, mens knæbøjning reducerer spændinger. Ved først at strække knæet ud og derefter passivt dorsiflexere anklen, kan trykbelastninger ved den impingerede indsættelse overlejres på trækstammer. Omvendt, ved passivt dorsiflexing anklen med knæet bøjet, reduceres trækbelastningen, og trykbelastningen forbliver. Den nuværende protokol undersøger tre sådanne betingelser. 1) Ved statisk påvirkning er foden dorsiflexet til < 110° i forhold til skinnebenet for at ramme indsættelsen, med knæet bøjet for at reducere spændingen. 2) For baseline-spændingsgruppen forlænges anklen over 145 ° dorsiflexion med knæet strakt ud, hvilket genererer overvejende trækbelastning ved indsættelsen. 3) For den ubelastede gruppe dyrkes eksplanter i en petriskål med knæ og ankel i neutrale positioner i fravær af eksternt påført belastning. De ovenfor nævnte vinkler måles fotografisk i forhold til et koordinatsystem, hvor foden og skinnebenet er parallelle i en vinkel på 180° og vinkelret i en vinkel på 90°.

De vigtigste trin i protokollen omfatter 1) dissektion af bagbenseksplanter og omhyggelig fjernelse af hud og planttaris sener; 2) eksplantekultur efter en 48 timers forbehandling af dexamethason; 3) vævssektionering og histologisk farvning; og 4) farvebilledanalyse for at vurdere fibrobruskdannelse. Efter dissektion forbehandles hver eksplantation af bagekstremiteter i 48 timer i dyrkningsmedier suppleret med dexamethason74. Kontralaterale lemmer fra hver mus tildeles separate eksperimentelle grupper til parvis sammenligning, hvilket hjælper med at kontrollere biologisk variabilitet. Efter forbehandling placeres eksplanter i platforme som beskrevet ovenfor og dyrkes i yderligere 7 dage (figur 1B). Yderligere sammenligninger foretages med en forbehandlet (dag 0) gruppe, hvor eksplantater fjernes umiddelbart efter 48 timers forbehandling.

Efter explant-kultur trimmes bagbenene ned, formalin fikseres, afkalkes og indlejres i paraffin. Seriel sektionering i sagittal orientering giver visualisering af akillessenen fra det myotendinøse kryds til calcaneal indsættelse, samtidig med at sektionsdybden kan spores gennem hele senen. Terminal deoxynukleotidyltransferase (TdT)-medieret dUTP X-nick-mærkning (TUNEL) bruges til at visualisere DNA-skade sekundært til apoptose og vurdere levedygtighed. Toluidinblå histologi og brugerdefineret farvebilledanalyse udføres for at kvantificere ændringer i GAG-farvning. Toluidinblå farvede vævssektioner bruges derefter til SHG-billeddannelse til at karakterisere ændringer i collagefiberorganisation (figur 1B).

De fremlagte repræsentative resultater tyder på ændret histologisk farvning af den GAG-rige matrix og disorganisering af det ekstracellulære kollagennetværk genereret af 7 dages statisk impingement i modellen. Denne model kan bruges til at udforske molekylære mekanismer, der ligger til grund for impingement-drevet fibrocartilaginøs ændring.

Protocol

Alt dyrearbejde blev godkendt af University of Rochester Committee on Animal Resources. 1. Fremstilling af vævskulturmedier Kultur alle eksplanter i Dulbeccos modificerede ørnemedium (1x DMEM) med 1% v / v penicillin-streptomycin og 200 μM L-ascorbinsyre i en inkubator ved 37 ° C og 5% CO2. Til den indledende 48 timers forbehandling dyrkes hver enkelt i 70 ml dyrkningsmedier suppleret med 100 nM dexamethason74. Efter forbehandli…

Representative Results

Repræsentative billeder af TUNEL farvede vævssektioner viser minimale apoptotiske kerner i kroppen af akillessenen efter 7 dages eksplantatkultur på tværs af eksperimentelle grupper (figur 2A). Kvantificering af disse billeder giver bevis for, at vævskulturprotokollen opretholder op til 78% levedygtighed i gennemsnit inden for akillessenen efter 7 dages eksplantatkultur under belastningsforhold (figur 2B). Kvalitativt værdsætte…

Discussion

Den eksperimentelle murine bagbenseksplantatplatform parret med vævskulturprotokollen beskrevet i denne undersøgelse giver en passende model til undersøgelse af mekanobiologien af impingementdrevet fibrocartilagedannelse ved indsættelsen af akillessenen. Nytten af denne explant-model demonstreres af de repræsentative resultater, som indikerer vedligeholdelse af cellelevedygtighed samtidig med signifikant og rumligt heterogen ændring i toluidinblå farvning efter 7 dages statisk impingement. Disse resultater tyder p…

Divulgazioni

The authors have nothing to disclose.

Acknowledgements

Forfatterne er taknemmelige for støtte og hjælp fra Jeff Fox og Vidya Venkatramani fra University of Rochester Center for Muskuloskeletal Research’s Histology, Biochemistry, and Molecular Imaging (HBMI) Core, delvist finansieret af P30AR06965. Derudover vil forfatterne gerne takke Center for Light Microscopy and Nanoscopy (CALMN) ved University of Rochester Medical Center for hjælp med multifotonmikroskopi. Denne undersøgelse blev finansieret af R01 AR070765 og R01 AR070765-04S1 samt 1R35GM147054 og 1R01AR082349.

Materials

Absorbent underpads VWR 82020-845 For benchtop dissection
Acrylic bath Source One X001G46CB1 Contains the explant platform submerged in culture media
Autoclave bin Thermo Scientific 13-361-20 Used as secondary containment, holds two platforms
Base 3D printed from CAD files provided as Supplementary Files
Braided line KastKing 30lb test Used to wrap around paw and apply ankle dorsiflexion
Clip 3D printed from CAD files provided as Supplementary Files
Cover glass Fisherbrand 12-541-034 Rectangular, No. 2, 50 mm x 24 mm
Cytoseal XYL VWR 8312-4 Xylene-based mounting media for coverslipping Toluidine blue stained tissue sections
Dexamethasone MP Biomedical LLC 194561 CAS#50-02-2
Dimethyl sulfoxide (DMSO), anhydrous Invitrogen by ThermoFisher D12345 CAS#67-68-5, use to solubilize dexamethasone into concentrated stock solutions
Double-sided tape Scotch Brand 34-8724-5195-9 To attach sandpaper to Grip platens
Dulbecco's Modified Eagle Medium (1X DMEM) Gibco by ThermoFisher 11965092 high glucose, (-) pyruvate, (+) glutamine
EDTA tetrasodium salt dihydrate Thermo Scientific Chemicals J15700.A1 CAS#10378-23-1, used to make 14% EDTA solution for sample decalcifcation
Ethanol, 200 proof Thermo Scientific T038181000 CAS#64-17-5, 1 L supply
Foam biopsy pads Leica 3801000 Used with processing cassettes, help hold ankle joints in desired position during fixation and decalcification
Forceps, #SS Standard Inox Dumont 11203-23 Straight, smooth, fine tips
Forceps, Micro-Adson 4.75" Fisherbrand 13-820-073 Straight, fine tips with serrated teeth
Garnet Sandpaper, 50-D Grit Norton M600060 01518 Or other coarse grit sandpaper
Glacial acetic acid Fisher Chemical A38S-500 CAS#64-19-7, for adjusting pH of sodium acetate buffer used for Toluidine blue histology, as well as 14% EDTA decalcification solution
Grips ADMET GV-100NT-A4 Stainless steel vice grips, screws and springs described in the protocol are included
Histobond Adhesive Microscope Slides VWR 16005-108 Sagittal sections of hind limbs explants reliably adhere to these slides through all staining protocols
In situ Cell Death Detection Kit, TMR Red Roche 12156792910 TUNEL assay
Labeling tape Fisherbrand 15-959 Or any other labeling tape of preference
L-ascorbic acid Sigma-Aldrich A4544-100G CAS#50-81-7, for culture media formulation
Neutral buffered formalin, 10% Leica 3800600 For sample fixation, 5 gallon supply
Nunc petri dishes Sigma-Aldrich P7741-1CS 100 mm diameter x 25 mm height, maintain explants submerged in 70 mL of culture media as described in protocol
Penicillin-streptomycin (100X) Gibco by ThermoFisher 15140122 Add 5 mL to 500 mL 1X DMEM for 1% v/v (1X) working concentration
Polylactic acid (PLA) 1.75 mm filament Hatchbox Choose filament diameter compatible with your 3D printer extruder, in color of choice.
Processing cassettes Leica 3802631 For fixation, decalcification and paraffin embedding
Prolong Gold Antifade Reagent with DAPI Invitrogen by ThermoFisher P36931 Mounting media for coverslipping tissue sections after TUNEL
Proteinase K Fisher BioReagents BP1700-50 CAS#39450-01-6, used for antigen retrieval in TUNEL protocol
Scissors, Fine FST 14094-11 Straight, sharp
Slide Staining Set, 12-place Mercedes Scientific  MER 1011 Rack with 12 stain dishes and slide dippers for Toluidine blue histology
Sodium acetate, anhydrous Thermo Scientific Chemicals A1318430 CAS#127-09-3, used to make buffer for Toluidine blue histology
Tissue-Tek Accu-Edge Low Profile Microtome Blades VWR 25608-964 For paraffin sectioning
Toluidine Blue O Thermo Scientific Chemicals 348601000 CAS#92-31-9
Volume Reduction Insert 3D printed from CAD files provided as Supplementary Files
Xylenes Leica 3803665 4 gallon supply for histological staining

Riferimenti

  1. Cook, J. L., Purdam, C. Is compressive load a factor in the development of tendinopathy. Br J Sports Med. 46 (3), 163-168 (2012).
  2. Benjamin, M., Qin, S., Ralphs, J. R. Fibrocartilage associated with human tendons and their pulleys. J Anat. 187 (Pt 3), 625-633 (1995).
  3. Benjamin, M., Ralphs, J. R. Fibrocartilage in tendons and ligaments – an adaptation to compressive load. J Anat. 193 (4), 481-494 (1998).
  4. Benjamin, M., Theobald, P., Suzuki, D., Toumi, H. The anatomy of the Achilles tendon. The Achilles Tendon. 3, 5-16 (2007).
  5. Chimenti, R. L., et al. Insertional achilles tendinopathy associated with altered transverse compressive and axial tensile strain during ankle dorsiflexion. J Orthop Res. 35 (4), 910-915 (2017).
  6. Mora, K. E., et al. Ultrasound strain mapping of the mouse Achilles tendon during passive dorsiflexion. J Biomech. 132, 110920 (2022).
  7. Pringels, L., et al. Intratendinous pressure changes in the Achilles tendon during stretching and eccentric loading: Implications for Achilles tendinopathy. Scand J Med Sci Sports. 33 (5), 619-630 (2023).
  8. Koob, T. J., Vogel, K. G. Site-related variations in glycosaminoglycan content and swelling properties of bovine flexor tendon. J Orthop Res. 5 (3), 414-424 (1987).
  9. Vogel, K. G., Koob, T. J. Structural specialization in tendons under compression. Int Rev Cytol. 115, 267-293 (1989).
  10. Vogel, K. G., Ordög, A., Pogány, G., Oláh, J. Proteoglycans in the compressed region of human tibialis posterior tendon and in ligaments. J Orthop Res. 11 (1), 68-77 (1993).
  11. Vogel, K. G., Sandy, J. D., Pogány, G., Robbins, J. R. Aggrecan in bovine tendon. Matrix Biol. 14 (2), 171-179 (1994).
  12. Robbins, J. R., Vogel, K. G. Regional expression of mRNA for proteoglycans and collagen in tendon. Eur J Cell Biol. 64 (2), 264-270 (1994).
  13. Vogel, K., Gordon, S. I., Blair, S. J., Fine, L. J. . Repetitive motion disorders of the upper extremity. , (1995).
  14. Benjamin, M., Tyers, R. N., Ralphs, J. R. Age-related changes in tendon fibrocartilage. J Anat. 179, 127-136 (1991).
  15. Ralphs, J. R., Benjamin, M., Thornett, A. Cell and matrix biology of the suprapatella in the rat: a structural and immunocytochemical study of fibrocartilage in a tendon subject to compression. Anat Rec. 231 (2), 167-177 (1991).
  16. Rufai, A., Benjamin, M., Ralphs, J. R. Development and ageing of phenotypically distinct fibrocartilages associated with the rat Achilles tendon. Anat Embryol (Berl). 186 (6), 611-618 (1992).
  17. Rufai, A., Ralphs, J. R., Benjamin, M. Ultrastructure of fibrocartilages at the insertion of the rat Achilles tendon. J Anat. 189 (Pt 1), 185-191 (1996).
  18. Waggett, A. D., Ralphs, J. R., Kwan, A. P. L., Woodnutt, D., Benjamin, M. Characterization of collagens and proteoglycans at the insertion of the human achilles tendon. Matrix Biol. 16 (8), 457-470 (1998).
  19. Ralphs, J., et al. Regional differences in cell shape and gap junction expression in rat Achilles tendon: relation to fibrocartilage differentiation. J Anat. 193 (pt 2), 215-222 (1998).
  20. Milz, S., et al. Three-dimensional reconstructions of the Achilles tendon insertion in man. J Anat. 200 (Pt 2), 145-152 (2002).
  21. Tischer, T., Milz, S., Maier, M., Schieker, M., Benjamin, M. An immunohistochemical study of the rabbit suprapatella, a sesamoid fibrocartilage in the quadriceps tendon containing aggrecan. J Histochem Cytochem. 50 (7), 955-960 (2002).
  22. Esquisatto, M. A., Joazeiro, P. P., Pimentel, E. R., Gomes, L. The effect of age on the structure and composition of rat tendon fibrocartilage. Cell Biol Int. 31 (6), 570-577 (2007).
  23. Matuszewski, P. E., et al. Regional variation in human supraspinatus tendon proteoglycans: Decorin, biglycan, and aggrecan. Connect Tissue Res. 53 (5), 343-348 (2012).
  24. Buckley, M. R., Huffman, G. R., Iozzo, R. V., Birk, D. E., Soslowsky, L. J. The location-specific role of proteoglycans in the flexor carpi ulnaris tendon. Connect Tissue Res. 54 (6), 367-373 (2013).
  25. Gillard, G. C., Reilly, H. C., Bell-Booth, P. G., Flint, M. H. The influence of mechanical forces on the glycosaminoglycan content of the rabbit flexor digitorum profundus tendon. Connect Tissue Res. 7 (1), 37-46 (1979).
  26. Giori, N. J., Beaupre, G. S., Carter, D. R. Cellular shape and pressure may mediate mechanical control of tissue composition in tendons. J Orthop Res. 11 (4), 581-591 (1993).
  27. Wren, T. A., Beaupré, G. S., Carter, D. R. Mechanobiology of tendon adaptation to compressive loading through fibrocartilaginous metaplasia. J Rehabil Res Dev. 37 (2), 135-143 (2000).
  28. Malaviya, P., et al. An in vivo model for load-modulated remodeling in the rabbit flexor tendon. J Orthop Res. 18 (1), 116-125 (2000).
  29. Shim, J. W., Elder, S. H. Influence of Cyclic Hydrostatic Pressure on Fibrocartilaginous Metaplasia of Achilles Tendon Fibroblasts. Biomech Model Mechanobiol. 5 (4), 247-252 (2006).
  30. Koob, T. J., Clark, P. E., Hernandez, D. J., Thurmond, F. A., Vogel, K. G. Compression loading in vitro regulates proteoglycan synthesis by tendon fibrocartilage. Arch Biochem Biophys. 298 (1), 303-312 (1992).
  31. Evanko, S. P., Vogel, K. G. Proteoglycan Synthesis in Fetal Tendon Is Differentially Regulated by Cyclic Compression in Vitro. Arch Biochem Biophys. 307 (1), 153-164 (1993).
  32. Vogel, K. G. The effect of compressive loading on proteoglycan turnover in cultured fetal tendon. Connect Tissue Res. 34 (3), 227-237 (1996).
  33. Thornton, G. M., et al. Changes in mechanical loading lead to tendon specific alterations in MMP and TIMP expression: influence of stress deprivation and intermittent cyclic hydrostatic compression on rat supraspinatus and Achilles tendons. Br J Sports Med. 44 (10), 698-703 (2010).
  34. Robbins, J. R., Evanko, S. P., Vogel, K. G. Mechanical Loading and TGF-β Regulate Proteoglycan Synthesis in Tendon. Arch Biochem Biophys. 342 (2), 203-211 (1997).
  35. Docking, S., Samiric, T., Scase, E., Purdam, C., Cook, J. Relationship between compressive loading and ECM changes in tendons. Muscles Ligaments Tendons J. 3 (1), 7-11 (2013).
  36. Wang, X., et al. Aberrant TGF-β activation in bone tendon insertion induces enthesopathy-like disease. J Clin Invest. 128 (2), 846-860 (2018).
  37. Cong, G. T., et al. Evaluating the role of subacromial impingement in rotator cuff tendinopathy: Development and analysis of a novel murine model. J Orthop Res. 36 (10), 2780-2788 (2018).
  38. Liu, Y., et al. Evaluating the role of subacromial impingement in rotator cuff tendinopathy: development and analysis of a novel rat model. J Shoulder Elbow Surg. 31 (9), 1898-1908 (2022).
  39. Majima, T., et al. Compressive compared with tensile loading of medial collateral ligament scar in vitro uniquely influences mRNA levels for aggrecan, collagen type II, and collagenase. J Orthop Res. 18 (4), 524-531 (2000).
  40. Hopkins, C., et al. Critical review on the socio-economic impact of tendinopathy. Asia Pac J Sports Med, Arthrosc, Rehabil Technol. 4, 9-20 (2016).
  41. Scott, A., Ashe, M. C. Common tendinopathies in the upper and lower extremities. Curr Sports Med Rep. 5 (5), 233-241 (2006).
  42. Maffulli, N., Wong, J., Almekinders, L. C. Types and epidemiology of tendinopathy. Clin Sports Med. 22 (4), 675-692 (2003).
  43. Bah, I., et al. Tensile mechanical changes in the Achilles tendon due to Insertional Achilles tendinopathy. J Mech Behav Biomed Mater. 112, 104031 (2020).
  44. Maffulli, N., Reaper, J., Ewen, S. W. B., Waterston, S. W., Barrass, V. Chondral Metaplasia in Calcific Insertional Tendinopathy of the Achilles Tendon. Clin J Sport Med. 16 (4), 329-334 (2006).
  45. Corps, A. N., et al. Increased expression of aggrecan and biglycan mRNA in Achilles tendinopathy. Rheumatology (Oxford). 45 (3), 291-294 (2006).
  46. Scott, A., et al. Increased versican content is associated with tendinosis pathology in the patellar tendon of athletes with jumper’s knee. Scand J Med Sci Sports. 18 (4), 427-435 (2008).
  47. Attia, M., et al. Greater glycosaminoglycan content in human patellar tendon biopsies is associated with more pain and a lower VISA score. Br J Sports Med. 48 (6), 469-475 (2014).
  48. Kujala, U. M., Sarna, S., Kaprio, J. Cumulative Incidence of Achilles Tendon Rupture and Tendinopathy in Male Former Elite Athletes. Clin J Sport Med. 15 (3), 133-135 (2005).
  49. Corps, A. N., et al. Changes in matrix protein biochemistry and the expression of mRNA encoding matrix proteins and metalloproteinases in posterior tibialis tendinopathy. Ann Rheum Dis. 71 (5), 746-752 (2012).
  50. Neer, C. S. Anterior acromioplasty for the chronic impingement syndrome in the shoulder: a preliminary report. J Bone Joint Surg Am. 54 (1), 41-50 (1972).
  51. Bigliani, L. U., Ticker, J. B., Flatow, E. L., Soslowsky, L. J., Mow, V. C. The relationship of acromial architecture to rotator cuff disease. Clin Sports Med. 10 (4), 823-838 (1991).
  52. Chimenti, R. L., Cychosz, C. C., Hall, M. M., Phisitkul, P. Current Concepts Review Update Insertional Achilles Tendinopathy. Foot Ankle Int. 38 (10), 1160-1169 (2017).
  53. Nicholson, C. W., Berlet, G. C., Lee, T. H. Prediction of the Success of Nonoperative Treatment of Insertional Achilles Tendinosis Based on MRI. Foot Ankle Int. 28 (4), 472-477 (2007).
  54. Lohrer, H., David, S., Nauck, T. Surgical treatment for achilles tendinopathy – a systematic review. BMC musculoskelet disord. 17 (1), 207 (2016).
  55. McGarvey, W. C., Palumbo, R. C., Baxter, D. E., Leibman, B. D. Insertional Achilles Tendinosis: Surgical Treatment Through a Central Tendon Splitting Approach. Foot Ankle Int. 23 (1), 19-25 (2002).
  56. Maffulli, N., et al. Surgery for chronic Achilles tendinopathy produces worse results in women. Disabil Rehabil. 30 (20-22), 1714-1720 (1714).
  57. Wunderli, S. L., Blache, U., Snedeker, J. G. Tendon explant models for physiologically relevant in vitro study of tissue biology – a perspective. Connect Tissue Res. 61 (3-4), 262-277 (2020).
  58. Dyment, N. A., et al. A brief history of tendon and ligament bioreactors: Impact and future prospects. J Orthop Res. 38 (11), 2318-2330 (2020).
  59. Screen, H. R. C., Berk, D. E., Kadler, K. E., Ramirez, F., Young, M. F. Tendon Functional Extracellular Matrix. J Orthop Res. 33 (6), 793-799 (2015).
  60. Theobald, P., et al. The functional anatomy of Kager’s fat pad in relation to retrocalcaneal problems and other hindfoot disorders. J Anat. 208 (1), 91-97 (2006).
  61. Ghazzawi, A., Theobald, P., Pugh, N., Byrne, C., Nokes, L. Quantifying the motion of Kager’s fat pad. J Orthop Res. 27 (11), 1457-1460 (2009).
  62. Malagelada, F., et al. Pressure changes in the Kager fat pad at the extremes of ankle motion suggest a potential role in Achilles tendinopathy. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc. 28 (1), 148-154 (2020).
  63. Shaw, H. M., Benjamin, M. Structure-function relationships of entheses in relation to mechanical load and exercise. Scand J Med Sci Sports. 17 (4), 303-315 (2007).
  64. Soslowsky, L. J., et al. Rotator cuff tendinosis in an animal model: role of extrinsic and overuse factors. Ann Biomed Eng. 30 (8), 1057-1063 (2002).
  65. Schneeberger, A. G., Nyffeler, R. W., Gerber, C. Structural changes of the rotator cuff caused by experimental subacromial impingement in the rat. J Shoulder Elbow Surg. 7 (4), 375-380 (1998).
  66. Croen, B. J., et al. Chronic subacromial impingement leads to supraspinatus muscle functional and morphological changes: Evaluation in a murine model. J Orthop Res. 39 (10), 2243-2251 (2021).
  67. Andarawis-Puri, N., Flatow, E. L. Tendon fatigue in response to mechanical loading. J Musculoskelet Neuronal Interact. 11 (2), 106-114 (2011).
  68. Gains, C. C., Giannapoulos, A., Zamboulis, D. E., Lopez-Tremoleda, J., Screen, H. R. C. Development and application of a novel in vivo overload model of the Achilles tendon in rat. J Biomech. 151, 111546 (2023).
  69. Williamson, P. M., et al. A passive ankle dorsiflexion testing system to assess mechanobiological and structural response to cyclic loading in rat Achilles tendon. J Biomech. 156, 111664 (2023).
  70. Pedaprolu, K., Szczesny, S. E. A Novel, Open-Source, Low-Cost Bioreactor for Load-Controlled Cyclic Loading of Tendon Explants. J Biomech Eng. 144 (8), 084505 (2022).
  71. Orishimo, K. F., et al. Effect of Knee Flexion Angle on Achilles Tendon Force and Ankle Joint Plantarflexion Moment During Passive Dorsiflexion. J Foot Ankle Surg. 47 (1), 34-39 (2008).
  72. Liu, C. L., et al. Influence of different knee and ankle ranges of motion on the elasticity of triceps surae muscles, Achilles tendon, and plantar fascia. Sci Rep. 10 (1), 6643 (2020).
  73. Cruz-Montecinos, C., et al. Soleus muscle and Achilles tendon compressive stiffness is related to knee and ankle positioning. J Electromyogr Kinesiol. 66, 102698 (2022).
  74. Connizzo, B. K., Grodzinsky, A. J. Lose-dose administration of dexamethasone is beneficial in preventing secondary tendon damage in a stress-deprived joint injury explant model. J Orthop Res. 38 (1), 139-149 (2020).
  75. Wunderli, S. L., et al. Tendon response to matrix unloading is determined by the patho-physiological niche. Matrix Biol. 89, 11-26 (2020).
  76. Yabusaki, K., et al. A Novel Quantitative Approach for Eliminating Sample-To-Sample Variation Using a Hue Saturation Value Analysis Program. PloS one. 9 (3), e89627 (2014).
  77. Gao, J., Messner, K., Ralphs, J. R., Benjamin, M. An immunohistochemical study of enthesis development in the medial collateral ligament of the rat knee joint. Anat Embryol. 194 (4), 399-406 (1996).
  78. Han, S. K., Wouters, W. A. J., Clark, A., Herzog, W. Mechanically induced calcium signaling in chondrocytes in situ. J Orthop Res. 30 (3), 475-481 (2012).
  79. Han, W., et al. Impact of cellular microenvironment and mechanical perturbation on calcium signalling in meniscus fibrochondrocytes. Eur Cell Mater. 27, 321-331 (2014).
  80. Rossetti, L., et al. The microstructure and micromechanics of the tendon-bone insertion. Nat Mater. 16 (6), 664-670 (2017).
  81. Sartori, J., Köhring, S., Witte, H., Fischer, M. S., Löffler, M. Three-dimensional imaging of the fibrous microstructure of Achilles tendon entheses in Mus musculus. J Anat. 233 (3), 370-380 (2018).
  82. Eliasberg, C. D., et al. Identification of Inflammatory Mediators in Tendinopathy Using a Murine Subacromial Impingement Model. J Orthop Res. 37 (12), 2575-2582 (2019).
  83. Zhang, Y., et al. Expression of alarmins in a murine rotator cuff tendinopathy model. J Orthop Res. 38 (11), 2513-2520 (2020).
  84. Zhang, X., et al. Assessment of Mitochondrial Dysfunction in a Murine Model of Supraspinatus Tendinopathy. J Bone Joint Surg. Am. 103 (2), 174-183 (2021).
  85. Liu, Y., et al. The role of Indian Hedgehog Signaling in tendon response to subacromial impingement: evaluation using a mouse model. Am J Sports Med. 50 (2), 362-370 (2022).
  86. Wang, T., et al. Load-induced regulation of tendon homeostasis by SPARC, a genetic predisposition factor for tendon and ligament injuries. Sci Transl Med. 13 (582), eabe5738 (2021).
  87. Passini, F. S., et al. Shear-stress sensing by PIEZO1 regulates tendon stiffness in rodents and influences jumping performance in humans. Nat Biomed Eng. 5 (12), 1457-1471 (2021).
  88. Jones, D. L., et al. Mechanoepigenetic regulation of extracellular matrix homeostasis via Yap and Taz. Proc Natl Acad Sci U S A. 120 (22), e2211947120 (2023).
  89. Connizzo, B. K., Grodzinsky, A. J. Release of pro-inflammatory cytokines from muscle and bone causes tenocyte death in a novel rotator cuff in vitro explant culture model. Connect Tissue Res. 59 (5), 423-436 (2018).
  90. Rees, S. G., et al. Catabolism of aggrecan, decorin and biglycan in tendon. Biochem J. 350 (Pt 1), 181-188 (2000).
  91. Samiric, T., Ilic, M. Z., Handley, C. J. Large aggregating and small leucine-rich proteoglycans are degraded by different pathways and at different rates in tendon. Eur J Biochem. 271 (17), 3612-3620 (2004).
  92. Rees, S. G., Curtis, C. L., Dent, C. M., Caterson, B. Catabolism of aggrecan proteoglycan aggregate components in short-term explant cultures of tendon. Matrix Biol. 24 (3), 219-231 (2005).
  93. Taye, N., Karoulias, S. Z., Hubmacher, D. The "other" 15-40%: The Role of Non-Collagenous Extracellular Matrix Proteins and Minor Collagens in Tendon. J Orthop Res. 38 (1), 23-35 (2020).
  94. Carvalho, H. F., Felisbino, S. L. The development of the pressure-bearing tendon of the bullfrog, Rana catesbeiana. Anat Embryol. 200 (1), 55-64 (1999).
  95. Carvalho, H. F., Felisbino, S. L., Covizi, D. Z., Della Colleta, H. H., Gomes, L. Structure and proteoglycan composition of specialized regions of the elastic tendon of the chicken wing. Cell Tissue Res. 300 (3), 435-446 (2000).
  96. van Sterkenburg, M. N., Kerkhoffs, G. M., Kleipool, R. P., Niek van Dijk, C. The plantaris tendon and a potential role in mid-portion Achilles tendinopathy: an observational anatomical study. J Anat. 218 (3), 336-341 (2011).
  97. Lee, A. H., Elliott, D. M. Comparative multi-scale hierarchical structure of the tail, plantaris, and Achilles tendons in the rat. J Anat. 234 (2), 252-262 (2019).
  98. Lee, A. H., Elliott, D. M. Multi-Scale Loading and Damage Mechanisms of Plantaris and Rat Tail Tendons. J Orthop Res. 37 (8), 1827-1837 (2019).
  99. Fan, H. M., Shrestha, L., Guo, Y., Tao, H. R., Sun, Y. L. The twisted structure of the rat Achilles tendon. J Anat. 239 (5), 1134-1140 (2021).
  100. Cutlip, R. G., Stauber, W. T., Willison, R. H., McIntosh, T. A., Means, K. H. Dynamometer for rat plantar flexor muscles in vivo. Med Biol Eng Comput. 35 (5), 540-543 (1997).
  101. Rijkelijkhuizen, J. M., Baan, G. C., de Haan, A., de Ruiter, C. J., Huijing, P. A. Extramuscular myofascial force transmission for in situ rat medial gastrocnemius and plantaris muscles in progressive stages of dissection. J Exp Biol. 208 (Pt 1), 129-140 (2005).
  102. Saxena, A., Bareither, D. Magnetic Resonance and Cadaveric Findings of the Incidence of Plantaris Tendon. Foot Ankle Int. 21 (7), 570-572 (2000).
  103. dos Santos, M. A., Bertelli, J. A., Kechele, P. R., Duarte, H. Anatomical study of the plantaris tendon: reliability as a tendo-osseous graft. Surg Radiol Anat. 31 (1), 59-61 (2009).
  104. Sartori, J., Köhring, S., Bruns, S., Moosmann, J., Hammel, J. U. Gaining Insight into the Deformation of Achilles Tendon Entheses in Mice. Adv Eng Mater. 23 (11), 2100085 (2021).
check_url/it/65801?article_type=t

Play Video

Citazione di questo articolo
Wise, B. C., Mora, K. E., Lee, W., Buckley, M. R. Murine Hind Limb Explant Model for Studying the Mechanobiology of Achilles Tendon Impingement. J. Vis. Exp. (202), e65801, doi:10.3791/65801 (2023).

View Video